Min 4-årige uddannelse som psykoterapeut foregår på Academy Copenhagen, som er godkendt og certificeret af Dansk Psykoterapeutforening og jeg bliver færdiguddannet medio 2027.
Studiets tilgang til terapi, er det som med nogle fine ord hedder “Fænomenologisk metode og oplevelsesorienteret tilgang, med eksistentielle, kropslige og neuroaffektive perspektiver”.
Det vil egentligt bare sige at vi sammen vil arbejde med det der viser sig i nuet hos dig – det som du kommer ind af døren med af tanker, følelser og sansninger i din krop. Hele dig.
Og så identificerer og udfolder vi sammen eventuelle ubalancer, blokeringer eller udviklingsmæssige udfordringer, som kan stå i vejen for dig.
Hvis du er nysgerrig, så kan du læse en længere smøre om uddannelsens metodiske tilgang.
Jeg selv modtager løbende supervision fra en uddannet og erfaren psykoterapeut – Vibeke de Lichtenberg – i forbindelse med dit forløb hos mig.
Praktisk
Prisen er kr. 350 for 60 minutters terapi og terapien kan foregå på
Vesterbro i København (tæt ved S-tog og Metro) eller på Lyngby Hovedgade (tæt ved S-tog og Letbane).
Da terapiforløbet indgår som en del af min uddannelse, må du meget gerne være indstillet på at forløbet varer minimum 4 sessioner og at vi ses hver 2.-3. uge – men du kan selvfølgelig stoppe forløbet når som helst du ønsker og af hvilken som helst årsag.
Jeg har naturligvis tavshedspligt i forbindelse med alt omkring dig.
Du kan betale med MobilePay eller bankoverførsel efter hver session og får en kvittering for betaling retur fra mig – så ved du at alt foregår ordentligt.
