Den fredagsfede

Ikke Mozart men Tom Hulce
W. A. Mozart – Piano Concerto No. 26 K537, ‘Coronation’

Dette stykke Mozart burde få alle i godt humør.

1. sats er fuld af højt humør og den østriske pianist Friedrich Gulda giver den gas med både at spille og dirigere – det hele iført hue og hvid rullekrave med broche.
Og han er rap på fingrene.
Hans cadenza – improvisation – i slutningen af 1. sats er fabelagtig.

Gulda der døde i 2000, var en kontroversiel person i det klassisk-kunsteriske miljø fordi han tog afstand fra snobberiet men også fordi han både spillede klassisk og jazz, hvilket gav ham tilnavnet “terrorist pianist”.

Det skrives visse steder at Mozarts 26. klaverkoncert er noget af det mest Mozart’ske der er skrevet – på kanten af at være en selv-parodi – og mange mener at Gulda spiller Mozart som Mozart ville have elsket det; med fyr og flamme og glæde og tosseri.

Så – velkommen til galeanstalten:

Den Fredagsfede

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Robbie Williams – The Road to Mandalay

Jeg har lige opdaget et totalt yndlingsnummer som jeg slet ikke vidste at jeg var vild med. Før jeg hørte det. Her fornyligt. Sådan er livet jo. Fuld at åndsvage overraskelser som enten kommer for sent eller for tidligt eller lige til tiden.

Nåmenaltså, Robbie Williams hér laver jo den slags musik som bliver hængende lige i øret og teksterne handler altid om at han drikker for meget og er sammen med for mange kvinder og er på afvænning og er for kendt og er for depressiv.

Ingen undtagelse med ‘The Road to Mandalay’ – den handler om at han har været på en måneds fortjent ferie væk fra sprutten og kvinderne og afvænningen og sin kendthed og sin depression, men alligevel så er der noget der nager ham og så må han jo lige skrive en sang om det og på den måde bider hans liv altid sig selv i halen.

Og den er go’. Sangen.
Og heldigvis er der selvfølgelig et eller andet ulovligt svin der har lagt den på nettet og så linker jeg selvfølgelig til den og det bliver sikkert ulovligt snart ifølge et eller andet EU-terrordirektiv så skynd dig at høre den og smut så hen et sted og køb sangen så Robbie kan fortsætte sin ekstravagante livsstil og skrive sange om den.

Den Fredagsfede

Heino
Så er den fredagsfede tilbage for fuldt gardin.
I min utrættelige søgen efter det sublime på et net der er så fuld af middelmådighed, faldt jeg i dag over en pladeudgivelse med det oratoriske orakel Heino.

I 1971 valgte pladeselskabet EMI at udgive Heinos fjorten, tyske hyldestindspilninger til moderskabet med titlen ‘Liebe Mutter’ – og valgte de lige rigtigt!
Der er altså en grund til at vi har pladeselskaber der kan skelne skæg fra snot, så publicering ikke blot er op til de uvidende masser.

Snup en smagsprøve på svineriet her – og lyt så til resten hos The Record Robot.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Heino – Ich Hab’ Ehrfurcht Vor Schneeweißen Haaren

BONUS
Henio lever skam endnu – men har skiftet frisure og briller.
Ellers er alt vist ved det gamle…

Den Fredagsfede

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Zero 7 – Truth & Rights

Så er det op på lavalamperne og frem med rokokopuden og afghanerpelsen.

Britiske Zero 7 aka Henry Binns and Sam Hardaker hev i 2002 fat i Johnny Osbournes reggaeryger ‘Truth and Rights’ og smed deres sædvanlige downtempo-lyd i piben, og fyrede op med Hammond-orglet.

Resultatet er umiskendeligt Zero 7 sound.
Sansynligvis snoet hurtigt med venstrehånden, men takket være Osbournes enkle melodilinie er resultatet blevet en trommehindehørmer, der med garanti lokker øresneglen ud af sit hus og lader en vedholdende duft af cannabis hænge i væggene.
Go’ ryger.

Den originale

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Johhny Osbourne – Truth and Rights

Den Fredagsfede

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Aa! Megamisama – Congratulations

Tommy Seebach og Annette Heick har været en tur i Japan for at lære de små djævle at spille rigtig dansktop. Så kan de lære det.

Hvis du ind imellem også kan høre at de synger på svensk, så skriv lige en kommentar.
Så tager vi til ørelægen sammen.

PS.
Jaja – det er ikke rigtig fredag i dag.
Men det er helligdag i morgen. Eller kampdag. Alt efter temperament.

Den Fredagsfede

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

John Keating – The Unknown Planet

Har du hørt temaet fra De Uheldige Helte sønder og sammen, så er her frisk juice til drømmen om smalle slips og unge damer i hurtige biler; soundtracket til din hemmelige, indre tv-serie.
Spring den ét minut lange intro over, hvis du vil hurtigt til vaflerne.

Sjældent har jeg hørt et så catchy, soundtrack’et nummer, uden at det rent faktisk var et soundtrack; whammy guitar, grydetæsk og trumpetarrangement i en klassisk men bragende sampak fra de tidlige 70′ere.
Så bliver det ikke bedre her på matriklen.

John Keating – Space Experience

John Keating - Space ExperienceNummeret stammer fra John Keatings udgivelse Space Experience som fløj ud af vinylpressen i 1972 på EMI sublabel Studio2 som TWO393 (og i en quadraphonisk udgivelse som Q4 TWO 393).

På alle numrene gør Keating brug af den på dét tidspunkt moderne, analoge mono-synthesizer EMS VCS 3. En synthesizer du også har hørt på hvis du har lyttet til blandt andet Pinks Floyds ‘Dark Side Of The Moon’, fra samme periode.

‘Space Experience’ blev temmelig populær blandt Hi-Fi-entusiaster på grund dens høje produktionskvalitet, der gjorde at den blev brugt af mange til at teste datidens Hi-Fi-udstyr med.
Og så indeholder den en hysterisk version af Carole Kings ‘I Feel The Earth Move’.
Groovy stuff hele vejen igennem.