Ok, når man har sådan en blog så er det vist meningen at man ind imellem skal vende vrangen ud på sig selv, som en slags naturalie-betaling til de 4-5 stykker der bruger tid på at læse med.
Der forventes at man outer noget med mellemrum.
Kaster kød til løverne.

Nuvel – her til aften kørte en eller anden tilfældig netradio-kanal i Casa Oschlag og pludselig spidsede jeg ører over et catchy klavertema.
Og det næste der skete var at jeg blev en emo-poptøs der var fan af den dynamiske russisk-lesbiske duo t.A.T.u.
Skøre, skøre verden.

I øvrigt er det i dag præcis 2465 dage siden jeg første gang skrev om t.A.T.u.
Tilfældigt? Det tror jeg vist ikke.