home

du bladrer nu i indlæg fra marts 2010

Muppet-klassiker (1) – Mah Na Mah Na

28. marts 2010 kl. 23:20


Hvor kommer vandet fra?

24. marts 2010 kl. 1:27

Min onkel John har altid været rapkæftet – lige siden han var dreng, siger min mor.
For et par dage siden fyldte han 72 år – men det bliver man åbenbart ikke mindre stor i kæften af.

Den anden dag opdagede han at der trængte vand ind fra taget i hans hus og ind i stuen.
Som alle fornuftige borgere ville gøre, ringede han til sin forsikring:

Onkel John: Der drypper vand ind i min stue fra loftet…
Forsikringsdamen: Hvor kommer vandet fra?
Onkel John: Fra skyerne?!

Jeg håber at jeg vil være lige så flabet når jeg er 72.



relaterede indlæg

Logorama – en kortfilm fra brandhelvede

21. marts 2010 kl. 15:06


Ugens transformation

14. marts 2010 kl. 22:05

Ok, når man har sådan en blog så er det vist meningen at man ind imellem skal vende vrangen ud på sig selv, som en slags naturalie-betaling til de 4-5 stykker der bruger tid på at læse med.
Der forventes at man outer noget med mellemrum.
Kaster kød til løverne.

Nuvel – her til aften kørte en eller anden tilfældig netradio-kanal i Casa Oschlag og pludselig spidsede jeg ører over et catchy klavertema.
Og det næste der skete var at jeg blev en emo-poptøs der var fan af den dynamiske russisk-lesbiske duo t.A.T.u.
Skøre, skøre verden.

I øvrigt er det i dag præcis 2465 dage siden jeg første gang skrev om t.A.T.u.
Tilfældigt? Det tror jeg vist ikke.



relaterede indlæg

Mikropoesi: Senvinter

6. marts 2010 kl. 15:23

Som en uendelig løkke
af kommunale badstuefliser,
strammes mit liv til; i hvidt og turkis.