I 2006 havde Mads Steffensen inviteret Tæskeholdet i studiet som panel i Mads og Monopolet på DR P3.
Anledningen var 10-året for Tæskeholdets første radiofoniudfoldelser i Studie 44 i det gamle Radiohuset på Rosenørns Allé.
Os der er gamle nok til at kunne huske de fredage i ’97 hvor Tæskeholdet sendte mellem kl. 9 og 12, vil erindre tumultagtige scener både i studiet og nedenfor studiets vinduer i sendetiden, hvor en voksende skare af mennesker efterhånden stillede sig op, blandt andet for at høre Jans Tale til Nationen.
Er du en yngre model eller blot har lyst til et genhør, så check DR Bonanza.
I denne udsendelse genforenes Casper Christensen, Mads Vangsø, Jan Gintberg og Søren Søndergaard for første gang efter 10 år, og det er simpelthen skide skægt. De har det i hvert fald meget sjovt.
Lyt blot til teaseren hér:
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Jeg havde den oprindeligt podcastede udgave af udsendelsen, men kom desværre til at slettet den. Heldigvis genudsendte Mads og Monopolet udsendelsen i sommers, så man kan igen finde den i programmets podcast-stream – navnet på episoden er ‘Mads og Monopolet – GULD 2′.
Du kan også downloade udsendelsen direkte via linket her: