Ingen familiepåskefrokost uden pinlige anekdoter.
De fleste plejer at være gengangere, men i år kom der faktisk en ny på banen:

Da min søster var barn havde hun en herlig vane med højlydt at omtale folks beklædning og fysiologiske mærkværdigheder, når hun kørte i bus med mine forældre.

Det syntes mine forældre naturligvis var lidt pinagtigt i længden, så de lavede en aftale med hende om hun ikke sagde det højt, men at de kunne tale om det når de kom hjem.

En dag i bussen pegede min søster så på en mand og sagde højt;
- Dén mands næse skal vi tale om når vi kommer hjem!