Den Fredagsfede
6. februar 2009 kl. 19:08Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Robbie Williams – The Road to Mandalay
Jeg har lige opdaget et totalt yndlingsnummer som jeg slet ikke vidste at jeg var vild med. Før jeg hørte det. Her fornyligt. Sådan er livet jo. Fuld at åndsvage overraskelser som enten kommer for sent eller for tidligt eller lige til tiden.
Nåmenaltså, Robbie Williams hér laver jo den slags musik som bliver hængende lige i øret og teksterne handler altid om at han drikker for meget og er sammen med for mange kvinder og er på afvænning og er for kendt og er for depressiv.
Ingen undtagelse med ‘The Road to Mandalay’ – den handler om at han har været på en måneds fortjent ferie væk fra sprutten og kvinderne og afvænningen og sin kendthed og sin depression, men alligevel så er der noget der nager ham og så må han jo lige skrive en sang om det og på den måde bider hans liv altid sig selv i halen.
Og den er go’. Sangen.
Og heldigvis er der selvfølgelig et eller andet ulovligt svin der har lagt den på nettet og så linker jeg selvfølgelig til den og det bliver sikkert ulovligt snart ifølge et eller andet EU-terrordirektiv så skynd dig at høre den og smut så hen et sted og køb sangen så Robbie kan fortsætte sin ekstravagante livsstil og skrive sange om den.



