home

Mønsterblog om kroppen og dens funktioner

mandag, 3. marts 2008 kl. 17:05

Encephalitis
Har man lov til at ha’ en blog med det prætentiøse navn Encephalitis, der betyder ‘hjernebetændelse’ på godt dansk?!

Hvis man hedder Mike Barnkob, læser medicin og skriver personligt og forrygende om kroppen og hvordan den er skruet sammen, så må man godt.

Mange blogs – inklusive den du sidder med imellem hænderne nu, vil onde tunger fortælle dig en mørk nat i byen – har karakter af akut hjernebetændelse, men Mikes blog hæver sig langt over det gængse betændelsesniveau.

Her er der rigtig info at få, og det er blogget på en saglig, personlig og velskrevet facon, der på ingen måde taler ned til de medaktører der besøger bloggen.

Om emnet ørevoks

kroppens måske klammeste og mest klistrende sekret

skriver Mike for eksempel:

Sekretet beskytter huden i øret mod at tørre ud, mod bakterier og – siger lærebøgerne! – mod at insekter kravler ind dit øre og slår sig ned. Gad vide hvordan de kloge har fundet ud af det?

Så er alle med og ingen sprunget fra.
Blot fordi man som Mike er godt på vej til at blive en af ‘de kloge’, kan man jo godt undre sig sammen med os andre over lægenvidenskabens kringlede veje.

Jeg vover mit ene øre øje og kalder den en mønsterblog.


relaterede indlæg




5 kommentarer til “Mønsterblog om kroppen og dens funktioner”

smid en kommentar (html er småtilladt)