Månedens absolutte vinder: Is it Christmas?
Smid eventuelt feedet ind i ungernes feedlæser for at få dem til at holde kæft.
[ via den altid muntre Tveskov ]
Månedens absolutte vinder: Is it Christmas?
Smid eventuelt feedet ind i ungernes feedlæser for at få dem til at holde kæft.
[ via den altid muntre Tveskov ]
Dårlige ideer er jo også en slags ideer.
Jeg har siden den 1. december ikke selv kunne komme på én interessant hemmelighed om mig selv, som var værd at dele ud af – og en hurtig søgning på overskrift.dk viser det er et sundhedstegn jeg deler med alle andre danske bloggere.
Godt at man ikke er alene med sin sunde fornuft.
I øvrigt er det sjovere at læse anonyme hemmeligheder – de har det også med at være mere svinske.
Jeg lover at jeg holder mine juleideer for mig selv næste år.
Nu har jeg knaldet en julehue op i toppen i stedet. Så er det satme jul.
Den søde tid nærmer sig med stormskridt.
December er en måned der traditionelt er fyldt med nisser og juleknas og vammel stemning af næstekærlighed og kram.
Sådan er det også hér på bloggen.
Ingen skal sige at jeg ikke omfavner Julen og trykker næsen flad mod ruden som alle andre i december måned.
Jeg vil hermed opfordre alle der vil være med, til at sprede glæde og cozy stemning ved at deltage i denne virtuelle juleudstilling (af os selv):
Blog en julehemmelighed hver dag i hele december, frem til d. 24.
Noget om dig selv, som du gerne vil dele.
Hvis du ikke kan blogge en hemmelighed hver dag, for eksempel fordi du har arbejde eller et liv, så vil du ikke blive straffet.
Bare blog en hemmelighed hveranden dag så. Eller når du har tid imellem bleskift og bagning.

Der er ingen bannere, ingen klub, ingen pris, ingen ramasjang – og ingen grund til at linke til min blog.
Bare del nogle skæve hemmeligheder med dem som holder af dig eller din blog.
Det kunne for eksempel være at du nyder at spise fiskefrikadeller i smug eller at du altid er hundræd for at blive klippet i øreflippen når du er hos frisør…eller noget.
Jeg ville synes det var skægt at læse hemmeligheder op til jul, af personerne bag de blogs jeg følger med i. Altså deres hemmeligheder. Du ved hvad jeg mener…
Og dem der læser din blog, vil da synes det samme.
Vær sød og næstekærlig nok til at bruge ordet ‘Julehemmelighed‘ i overskriften eller som nøgleord (tag) – så er det nemlig supernemt for alle at finde julehemmeligheder på steder som overskrift.dk og på Blogbot.
Frem med hemmelighederne – vi går i gang i dag lørdag.