
Min mand Asger har fået et ornli sygt telefonopkald fra DR i dag om at fjerne nogle links fra sin blog.
Sagen er at Asger for et stykke tid siden linkede til nogle afsnit af DR’s julekalender, Yallahrup Færgeby.
Desværre var det de forkerte afsnit – nemlig nogle der der slet ikke var sendt endnu, men som Danmarks Radio altså havde lagt op på deres server sådan lidt i forvejen.
For at være lidt på forkant med julen, velsagtens.
Men i dag blev han altså så ringet op af en fra Danmarks Radio, som på det bestemtest syntes at Asger skulle fjerne sine links.
Asger mente omvendt på det bestemteste at DR skulle fjerne de afsnit fra nettet, som man ikke måtte se.
Følg løjerne inde på Asgers blog.
Foreløbigt har DR spærret for adgangen til de fremtidige afsnit – egentligt et meget smart træk, hvis de ikke ønsker at folk skal se dem endnu ;)
UPDATE 17.12.07
Asger har skevet et opfølgende indlæg hvor han afslører at det stadig er muligt at se fremtidige afsnit af Yallahrup.
Også Lars Jensen har et blogindlæg om sagen på Ingeniøren, hvor der er gang i en debat om brug af links på nettet.