For over en uge siden skrev jeg om hvordan jeg syntes at Svend Auken gjorde det helt rigtigt på sin valgkamps-blog – nemlig skrev personligt og engageret.

Nu må jeg imidlertid følge enhver valgkamps uskrevne regler, og foretage en kovending; Svend Auken gør det helt forkert.

Find mig overalt på nettet!

Sagen er at Svend Auken ikke har nøjedes med at oprette én blog.
Den jeg tidligere har omtalt og som ligger hos Århus Stiftstidende, er suppleret med en blog på Ekstra Bladets blogportal, en hos Nyhedsavisen og en hos TV2.

Værsgo.
Fire Svend Auken-blogs, med fuldstændigt ens indhold.
Svend Aukens valgdagbog ligger med andre ord fire forskellige steder på nettet.

I traditionel forstand, så er det naturligvis vigtigt at komme ud så mange steder som muligt.
Det er derfor at polikerere og deres rådgivere beslutter sig for at trykke flere valgplakater end én, at producere flere valgbrochurer end én, at lave mere end ét klistermærke.

Så Svend Auken – eller måske rettere Aukens kampagneleder, Kristian Würtz – har naturligvis tænkt; jo flere blogs, desto bedre!

Svend Auken klonet?!

Det er – i bedste fald – helt unødvendigt egenhændigt at lægge sin information flere steder på nettet; vi skal nok finde Svend Aukens blog selv om den kun optræder i én inkarnation.

Vi bliver kun mistænksomme af at opleve Svend Auken være fire forskellige steder samtidigt; er manden blevet klonet eller hvad?!

Hverken Århus Stiftstidende, Nyhedsavisen, Ekstra Bladet eller TV2 ligger mere end ét sted på nettet. Hvorfor skulle de?!
Deres kommunikation bliver meget mere koncenteret og troværdig af blot at udspringe ét sted fra.

Problematisk kommunikation

Det repræsenterer nemlig et kæmpe kommunikationsmæssigt problem at brede sine udtalelser over flere blogs.

Forcen ved blogs er dialogen. Mennesker som læser et indlæg kan skrive en kommentar og give sit besyv med. Både bloggeren – i det her tilfælde Svend Auken – og andre mennesker der læser med, kan blive klogere og kompleksiteten kan få lov til at folde sig ud i kommentarfeltet.

Blogindlægget får sit eget narrativ – det bliver til en historie der potentielt kan folde sig så langt ud som folk nu ønsker det. Al kommunikation som knytter sig til et indlæg, er samlet ét sted.
Hvis man altså nøjes med at have én kopi af sin blog.

Mediehusene er ikke uskyldige

Jeg kan nu ikke lade være med at synes at disse traditionelle medier som er begyndt at tilbyde blogs, har en del af skylden for det kommunikationsmæssige morads; de ønsker som besatte at få folk til at blogge lige netop hos dem, fordi de mener at det tiltrække trafik og giver dem gratis indhold og giver tonsvis af street credit til den som blogger.

Sagen er bare at det er fuldstændigt ligegyldigt hvor du blogger henne.
Og skal du endelig vælge at oprette en gratis blog under et mediehus, så vælg dog ét hvor du i forvejen har et eller andet form for tilhørsforhold.
Politisk eller geografisk.

Et åbent spørgsmål kunne være; Svend Auken – hvad i alverden har du med Ekstra bladet at gøre?!