home

Svend Auken gør det helt rigtigt

lørdag, 27. oktober 2007 kl. 13:50

Svend Aukens blog
Midt i al valg-virakket på nettet, hvor partier og kandidater panikåbner blogs og Facebook-profiler og Naser Khader skriver små beskeder fra sin mobiltelefon, så var det faktisk en glædelig oplevelse for mig at hoppe ind på Svend Aukens nyåbnede blog.

Her er Svends valg-dagbog – og ikke en skid andet

Uanset hvor anstrengt et forhold man nu måtte ha’ til Auken, så er der en ting der altid er helt sikkert med ham; han taler lige ud af posen.

Og det gør han også på sin blog, som indtil videre ser ud til at blive i formatet ‘dagbogs-blog’, hvor han opsummere dagens valgkamp i ét blogindlæg.
Fint nok.

Bloggen er kun to indlæg gammel men udover hans politiske tanker, så får Auken også skrevet om for eksempel hvordan ham og konen missede et fly i Ã…lborg og måtte overnatte i Brønderslev.

Nogle vil helt sikkert stemple det som ligegyldig information midt i en hektisk valgkamp.
Med de tager fejl.
Den slags beskrivelser er med til at give et helstøbt og nuanceret billede af politikeren og mennesket Auken og fortæller mig som vælger noget som jeg let kan komme til at overse i valgkampens hede; at et forsinket fly naturligvis også fylder noget oppe i hovedet – selv på en politiker.

Så ved man sgu at man er Socialdemokrat

Og tro mig – der er ingen ghostwriter på banen her.
Kun det rigtige menneske tør beskrive sit forhold til et andet rigtigt menneske – som for eksempel når Auken glæder sig til at mødes med en opponent i en valg-duel:

Jeg kan godt lide Thor Pedersen. Man kan stole på ham. [...] Han har humor, og så ved man, hvorfor man er socialdemokrat, når man diskuterer med Thor P.

Mere af den slags, tak.

Men Svend – skal man være medlem af StiftenBlog.dk for at kunne kommentere på dine indlæg?!
Det er sgu da ikke Socialdemokratisk politik.


relaterede indlæg




1 kommentar til “Svend Auken gør det helt rigtigt”

smid en kommentar (html er småtilladt)