home

du bladrer nu i indlæg fra juli 2007

pilgrimsblog.dk 2.0

18. juli 2007 kl. 17:22

Pilgrimsblog 2.0
Pilgrimsbloggen er blevet støvet af og med et snuptag blevet gjort endnu mere web 2.0-agtig.

Min gamle ven Tim og jeg tager nemlig tilbage til Nordspanien i morgen for at gå ca. 260 kilometer mere af El Camino de Santiago de Compostela, og det skal jo nok blive skægt.

Sidste år gik vi den sidste del af turen ind til Santiago, og i år har vi så valgt at gå det første af ruten – på den nordlige rute Camino del Norte fra Irún til Santander.

Gearet er fundet frem (og glemt) og underhylerne er i vaskemaskinen.
Kort sagt – der er fod på skidtet.

I lighed med sidste år, så vil der ikke blive videoblogget som lovet. Det lover jeg.
Tilgengæld vil vi prøve at lægge lidt billeder og nogle historier op.



relaterede indlæg

Få et dejligt liv – nu med blender

11. juli 2007 kl. 15:25

Blendtec er et firma der laver blendere.
Det er sådan nogle som vi bruger når vi laver cocktails og babymad og spinatmos.

Blendtec vil – på lige fod med resten af det kapitalistiske og produktionsorienterede vestlige overflodssamfund – naturligvis gerne sælge blendere og tjene en masse penge.
Well, resten af samfundet er måske ikke så interesseret i at sælge blendere, men dén med pengene er god nok.

Nuvel.
Det åbenlyse for Blendtec i den sammenhæng og ‘in this time and age’, ville være at hyre et reklamebureau som så lavede en kampagne til dem som indeholdte nogle soignerede mennesker, noget lækkert livstils-stock footage og et klogt slogan ala; ‘Gør det du er bedst til – det gør vi’.
Eller noget med noget med nogle tykke asiater i overalls og noget værkstedshumor.

Det er en meget populær fremgangsmåde.
Og på den måde vil vi der er velopdragne forbrugere, også vide at det ikke er en blender vi køber, men noget helt andet.
Et fantastisk liv med masser af tid til vores børn, for eksempel.

Nåmenaltså – det blenderfimaet har gjort i stedet for, er at (hyre et reklamebureau og) vise at deres blendere kan…blende.
Ja, jeg ved det – det røvsygt og gammeldags og slet ikke i trit med hvad vi vil se.

Jeg kommer et gammelt indlæg om Dan Turell ihu, som handlede om salg af petroleum i dunke og ikke en skid andet.
Men det var også mange år siden.

Nå, det var en regibemærkning – men altså firmaet her viser at deres forpulede blendere faktisk kan blende.
Og som enhver med husmoderlige gener vil kunne fortælle, så er det ikke alle blendere der vil blende. På trods af navnet. Og pengene der er brugt på produktet reklamer møder.

Blendtec derimod blender alle mulige og umulige sager på livet løs, og de optager det på video og viser det på deres hjemmeside og bloggende fjolser som mig henviser til dem og skriver om dem.
Smart.

Seneste skud i blenderbøssen – en iPhone:
Will It Blend?

…Og Apple har sikkert smidt i bøssen for at blive eksponeret – det er vel et moderne samfund vi lever i…

UPDATE
Troels var lidt hurtigere på tasterne, og har nogle pointer.



relaterede indlæg

Ugens lavalampe-video

10. juli 2007 kl. 19:59

Sommertid er lavalampe-tid. Eller noget.
Jeg er selv den glade ejer af en Mathmos Astro (det er klassikeren), og man kan jo stort set kun elske disse gople-lamper der oser af nostalgi og euforiserende stoffer.

Men lad denne nye serie af spændende og oplysende videoer, starte med begyndelsen; hvordan virker skidtet?!

Og som en sidegevinst, så får man næsten lyst til at sende manden hér nogle penge, eller give ham et kram…

Hvordan virker en lavalampe?



relaterede indlæg

Min blog crasher i Internet Explorer?!

4. juli 2007 kl. 14:05

Jeg har fået mere end én henvendelse om at min blog crasher deres Internet Explorer (IE).
Det drejer sig angiveligt både om IE 6 og den nyere IE 7.

Jeg har ikke flere detaljer om problemet, og har ikke hjernekapacitet til at fatte hvad det skulle være der forårsager crashet.

Er der nogle af jer kloge hoveder derude som har en idé?
Eller eventuelt kan efterprøve sagen i et Windows-miljø der kører IE?

Jeg er totalt clueless og ærgelig over det.



relaterede indlæg

Amorforisme #14

4. juli 2007 kl. 10:52

Min gode ven Tim har fundet på et nyt ordsprog:

- Rigtige mænd ved når de er nogle kællinger



relaterede indlæg