Her i påsken for lidt siden, var jeg ude og besøge mine forældre i det forkætrede Farum hvor de bakser med en skatteprocent der er 2,3 procent højere end dem der bor i den anden ende af kommunen på grund af noget rødvin.
Nå, min forældre er gemytlige, ældre medborgere, så den slags gider de ikke tage sig af og vi fejrede det hele med at gå en lang tur i Mølleådalen hvor en hest fik øje på min far og så fik min far øje på den og så stod de og gloede lidt på hinanden.
Nåmenaltså – det skulle slet ikke handle om heste det her. Heste er røvsyge.
Så, da vi spiste frokost kom vi af en eller anden grund til at tale om demens.
Min mor var bekymret at min far havde begyndende tegn på den slags, og var sikker i sin sag:
- Joh, du står pludselig der og har glemt…
Pludselig hæver min far stemmen og siger:
- Jeg er sgu da ikke dement! Bare fordi man ikke kan huske…