Krak sælger (brugte) links

Så er der – måske?! – officielt meldt ud fra Kraks Forlag A/S hvad man må og ikke må når det kommer til at linke til deres kort sider. Og hvordan man må.

En Poul Møller, angiveligt fra Kraks Forlag, har lagt denne kommentar inde på Digg, og fortæller at som blogger må man gerne linke til Krak.

Historien om Krak startede for et par døgn siden, da Paul O’Flaherty på sin blog skrev om et brev som hans ven Per Kaarup havde fået fra Kraks Forlag.

Per linker fra sin hjemmeside til en side hos Krak. På den måde er det let at finde hen til Per, for på siden hos Krak er der et kort over lige præcis det område Per bor i.
Edersmart!
Men ikke helt gratis, viste det sig.

Krak har sendt Per et brev og en regning og fortæller ham, at det som han troede var et link, i virkeligheden er et produkt som Krak sælger – og da han nu allerede bruger produktet, så skal han altså betale kr. 4.500.
For produktet. Eller linket. Eller det dér. Og så kan han jo også lære det.

En god round-up på sagen og masser af links hos Trine-Maria der lægger hovedet på bloggen og kalder Krak ‘usund’.

PS.
Jeg bor her…(og er momsregistret!)

UPDATE 24.01.07

13 tanker om "Krak sælger (brugte) links"

  1. Pingback: erlando.dk » Blog Archive » Krak’et

  2. Pingback: Blogley - just think… about it » Blog Archive » Bloggere må gerne linke til Kraks

  3. Hej Osclag, din gamle komiker. Her er det din gamle bloggerkollega planton, der ringer. Angivelige Poul Møller er mig, og den er god nok, jeg arbejder hos Krak.

    Sagen drejer sig ikke så meget om dybe links – dem giver vi jo med glæde folk og bloggere rig mulighed for for selv at hente på vores site.

    Vi forsøger såmænd bare at forhindre at andre virksomheder tjener penge på at bruge vore copyrightede kort uden at betale for det.

    Nogle gange kan der være tvivl om, hvorvidt et site er kommercielt eller om folkene bag forærer deres ydelser væk. Såeh…

    Jeg arbejder i øvrigt på en ny blog, som jeg kan love bliver grineren, og nu er jeg jo næsten nødt til at sætte et dybt link til Krak ind ;o)

  4. Planton:
    Vi er bare stadig nogle stykker der synes at det er underligt at Krak tager kr. 4.500 + moms…for et link til deres website.

    Du skriver:

    Vi forsøger såmænd bare at forhindre at andre virksomheder tjener penge på at bruge vore copyrightede kort uden at betale for det.

    Hvordan er det I forhindrer dette?!

  5. @Joachim: Vi kunne sagtens forhindre folk i at linke dybt, men det har vi ingen interesse i. Vil du sende linket til din moster Erna eller bruge det på bloggen, gør du bare det. Ingen regning

    Men hvis andre websites bruger vores copyrightede arbejde til at tjene flere penge i deres virksomhed, vil vi have betaling – ligesom princippet ofte er for shareware.

    Beløbet, hvis det er det du mener, så er det et beløb vi har fået anerkendt 2 gange af retten som et rimeligt beløb.

    @Lasse, ja er det ikke mageløst og vi tilbyder også at du kan få vekslet din gamle adresse til den nye, hvis din vej har skiftet navn som en følge af kommunalreformen.

    Hvis de data din teleudbyder giver os er outdatede, så har du mulighed for at gå ind og rette dem selv hos os.

  6. Planton:
    Jeg savner stadig et svar:

    Du skriver:

    Vi [Krak] forsøger såmænd bare at forhindre at andre virksomheder tjener penge på at bruge vore copyrightede kort uden at betale for det.

    Hvordan er det Krak forsøger at forhindre dette?!

  7. Jamen (tud) jeg forstår ikke spørgsmålet. Måske jeg har formulert mig dårligt? Forhindre går på det negative incitament der ligger i, at hvis man bruger vores copyrights i erhvervsmæssig sammenhæng, så får man en faktura.

    Jeg kan se du bruger det mini blogbot banner jeg engang lavede. Det er OK jeg forærede det til Blogbot, så der kommer ingen regning. :o)

  8. Nu har jeg sendt flere mails til Krak om min nye adresse uden at i har ændret det, men anyways, det skal vi ikke diskutere her.

    Jeg vil hellere spørge om de ekstraservices i promoverer når man får en adresse op (køb blomster, ring billigt, etc.) og bannerannoncer. Får man så en procentdel af det, når man “køber” et link som virksomhed? Får man en procentdel af det som privatperson? I bruger jo mit navn og adresse til at markedsføre de ting.

    Fjernes de annoncer når man som virksomhed køber et link? Ellers betaler man jo faktisk for andres reklamer.
    Faktisk man man klikke sig ind på en Ford-forhandler og samtidig se en Volvo-bannerreklame ude i siden.*LOL*. Så hvis man som den forhandler købte linket, ville man betale til Volvos markedsføring. Jeg ville faktisk føle mig lidt snydt.

  9. Måske er det mig, der er dum, men jeg kan simpelthen ikke se logikken i, at Krak forsøger at afskrække folk fra at sende trafik over til Krak.dk. Men okay, jeg er jo også bare journalist (på Computerworld, som siger mange tak til Joachim for det dybe link).

    Tillad mig i øvrigt at bidrage med endnu et dybt link – til en oversigt over, hvad vi ellers har skrevet om Krak på det seneste: http://www.cw.dk/search/krak

  10. Pingback: Eksponering » Slut på første Krakt

Skriv et svar