Hvad siger du til det, Magrethe?!
torsdag, 5. oktober 2006 kl. 12:12
R.O.O.M i Nørregade sælger Magretheskåle.
Det skal ikke ligge dem til last; denne klassiske skål står i mangen et godt, dansk hjem, og kan sikkert komme til at stå i flere.
Der kommer jo nye hjem til hele tiden.
Det er sådan noget som sådan nogen som R.O.O.M lever af.
Og det skal de naturligvis ha’ lov til.
Bevares.
Jeg er ikke ude i et neo-marxistisk ærinde der skal undergrave vores forbrugssamfundsfundament. Jeg løber ikke med propaganda. Eller gratisaviser.
Nuvel – livstilsbutikken deler disse skåle op i to….grupper.
Der er nogle skåle i pastelfarver. Og så er der nogle i de andre farver. Pink og lime og sådan noget.
Jeg er ikke selv nogen udpræget aktiv livsstilsforbruger. Mine Magretheskåle er over 20 år gamle. Jeg er ikke i målgruppen for disse nye skålefarver.
Jeg er for gammel.
Har haft mit eget hjem i for mange år.
Er faldet til og blevet passiv skålbruger der bare hjernedødt hiver de gamle farver af stalden når der skal røres fars eller trilles dej.
Men derfor kan man jo godt kigge på nye farver.
I vinduet dér. Hos R.O.O.M. I Nørregade.
Og undres lidt over deres ulejlighed med at opdele skålene…i disse to grupper.
Måske de unge livsstilsbutiksassistenter bare har for meget tid imellem hænderne nu til dags.




16. oktober 2006 12:40
Hvis man skal vaere pedantisk (og det skal man jo) kunne man ogsaa undre sig over de unge salgsassistenters manglende evne til at skrive sammensatte substantiver i et ord.
16. oktober 2006 13:54
Det er den engelske influence, Anetq…