Norah Vincent – a self-made man
søndag, 18. juni 2006 kl. 12:40
Smid en flad 20′er og køb Politiken i dag, søndag.
Smid eventuelt alle sektionerne ud, men lov mig at hive 2. sektion op fra skraldespanden og læs så artiklen på forsiden:
Skribent på Los Angeles Times Norah Vincent satte sig for at leve som mand for at bevise at mænd har det lettere i samfundet.
Hun er lesbisk og erklæret post-feminist og gjorde et virkeligt godt job; med konstruerede skægstubbe og hele molevitten gik hun for at være mand i 18 måneder. Indtil hun fik et sammenbrud af at spille rollen.
Hendes konklussion efter at have levet som Ned Vincent i halvandet år, blev at mænd ikke lever specielt på den grønne gren i samfundet. Mænd er bange, frustreret, oplever håbløshed og selvutilstrækkelighed – fuldstændig ligesom kvinder
Hun fandt ud af disse ting ved – som mand – at være til jobsamtaler, deltage i mande-sociale aktiviteter, gå til mandegruppeterapi og ikke mindst så datede hun. Kvinder.
Og her fik hun et af sine største chok.
‘At date kvinder var som at få foretaget det hvide snit langsom’
Hun oplevede hvor vanvittigt kvinder i midt 30′erne kunne opfører sig på dates.
De snakkede og snakkede – om mænd de havde elsket, mænd de stadig elskede, mænd de hadede, om deres dårlige barndom, om deres tåbelige kollegaer – og alt i mens forsøgte Norah efter bedste beskub at navigere som mand og henholdsvis lytte deltagende og gå råt til kvinderne.
Norah Vincent beskriver hvor reducerende disse kvinder kunne være i deres opførsel, og med hvilken ligegyldighed de vendte tommefingeren nedad i løbet af en date.
Og endnu værre – med hvilken ligegyldighed de somme tider vendte tommelfingeren opad.
De kunne – med Norahs egne ord – få successen ved at opleve en vellykkede date, til at føles som en total fiasko, og hun følte sig som mand tit reduceret til en pose kød med ører.
Mange af disse kvinder medbragte det samme til møderne med Norah: en stor afsky for manden op igennem historien – og en stor afsky for de mænd som de selv havde kendt.
Og det var fuldt ud socialt accepteret at lufte denne afsky overfor en mand. Og det blev gjort.
Det hvide snit i Blogland
Det seneste års tid er der skudt en del weblogs op – skrevet af kvinder.
Nogle af disse blogs har løftet denne afsky ud af privatsfæren og ind i den offentlige sfære.
Starten af ugen myldre med blogindlæg om weekendens oplevelser med mere eller mindre idiotiske mænd – med en rå og uhjertelige tone som omdrejningspunkt.
Tag en tur på Blogbot i en uges tid og oplev mængden af nedgørende indlæg der bliver produceret.
Jeg er sandt for dyden ikke noget sart menneske, men jeg er for følsom og mellemmenneskelig anlagt til uge efter uge at læse fremmede mennesker blive nedgjort offentligt uden deres vidende.
Så jeg er holdt op med at læse med.
Mænd er nogle svin
Mit eget liv er ikke en jammerdal når det kommer til det modsatte køn, og jeg er i øvigt dét man vist kan kalde kønspolitisk inaktiv.
Fra tid til anden er jeg blevet belært af kvinder om at der stadig er en ligestillingskamp igang – specielt på arbejdsmarkedet. Og det betvivler jeg ikke.
Men jeg er også jævnligt blevet belært om at mænd er nogle svin.
Og det betvivler jeg stærkt.
På samme måde som jeg altid betvivler at muslimer eller jøder eller medlemmer af Dansk Folkeparti de facto skulle være nogle svin.
bog, debat, kvinder, kærlighed, mænd, netkultur, politik
Del indlægget: 
Du kan følge med i hvad der bliver sagt i denne tråd via dette RSS 2.0 feed.
Du kan smide en kommentar eller lave et trackback fra din blog via denne URL.
18. juni 2006 13:06
Tja, hvad kan man sige.
De såkaldte tøseblogs (okay, nogle af dem) eskalerer rigtigtnok udi fremhævelse af det ene køn fremfor det andet, og skulle man (d) formaste sig til at stille sig tvivlende overfor de de velskrevne poster, har man straks en flok feminister på nakken.
I hvert fald lige indtil, der skal graves et kabel ned, så fruen kan få sit kabeltv med oceaner at kalorietomme serier.
Forsøger mænd sig med lignende (med omvendt fortegn) blogs, bliver de betegnet som chauvanistiske og intolerante.
Af samme grund, har jeg neddroslet min blog gevaldigt, og er begyndt at podcaste i stedet ;-)
18. juni 2006 13:44
Ja du som kvinde må jeg altså også til tider undres over mit eget køn. I min bog er manden ikke fjenden…jeg oplever dem tværtimod mange gange som meget mere opmærksomme, imødekommende, rationelle…..skal ikke sidde her og filosofere over årsagen…ved bare, at jeg har en søn, en mand og en bror og de er jo bare som de er – mænd.
18. juni 2006 15:19
Kommer i tanke om L.O.C’s glimrende pointe: Han vil gerne holde op med at kvinder for ‘so’ – hvis Hanne Vibeke Holst kan garantere, at kvinder ikke kalder mænd ‘svin’ i aviserne….
18. juni 2006 21:42
[...] ham den labre Oschlag skrev dette blogpost, som samler mine tanker meget godt, men jeg bliver nødt til at debattere det yderligere. [...]
18. juni 2006 22:00
Jeg synes du får en rigtig fin pointe ud om blogosfæren her. Glimragende blogpost, Joachim.
18. juni 2006 23:25
Som forholdsvis uerfaren udi datingverdenen, ramte Camilla Stockmanns forside af kultur, mig faktisk ret meget.
Tænk, her et emne som jeg aldrig har tænkt på før. Nuvel, jeg tænker da ret meget på mænd og kvinders indbyrdes forhold, og også bare mænd helt generelt, men selvsagt ikke set mandens side som den der betragter mit køn – kvindernes køn.
Næste gang jeg snakker med en mand under datinglignende forhold, vil jeg i uden tvivl have Norah Vincents eksperiment i tankerne
19. juni 2006 9:30
Hvordan kan det være, der er en pointe i at pege på kvinder og gøre dette til det store emne? Er det ikke lige så reducerende som at pege på mænd og reducere dem over en kam til en stereotyp kasse?
Så vidt jeg husker er der mænd repræsenteret blandt de sexbeskrivende bloggere (bl.a tidligere Kapster og nuværende Studmuffin). Det handler ikke om køn, men om fokus for blogindhold – og intet er så trivielt som udgydelser, der menes oplevet for første gang i dette univers levetid. Men mon ikke vi alle falder i den fælde af og til?
Jeg bliver bare lidt træt i ansigtet, når den gode gamle mand/kvinde dichetomi hives op af hatten – at en kvinde klæder sig ud som mand og finder ud af hvordan kvinder nedværdiger mænd, siger ikke så meget andet end hun rygdækker sit eget projekt og indtager det fokus, hun næsten bliver nødt til, taget sin tidligere position i betragtning. Skrev hun kritisk om mænd efter det stunt, ville hendes køn og seksualitet spærre vejen for en objektiv læsning. I am not impressed.
19. juni 2006 17:09
Der skal vist 2 til en tango (og 12 til et dusin).
20. juni 2006 14:14
Weiber!!
21. juni 2006 12:37
Hvis du læser studmuffin og Kapster, så synes jeg tonen primært er den samme – bare med omvendt kønslig fortegn – men basalt set det samme.
Norah er kvinde og lesbisk, ergo, hvis hendes konklusion havde været, at mænd vitterligt var nogle svin (hvilket hun jo ikke rigtigt kan komme frem tid, da hun blot er udklædt som en mand og ikke er en mand), så ville kritikken have lydt: du er kvinde og lesbisk og det farver dine konklusioner. Desuden vil du have den kønslige distance selvom du har optrådt som mand, da det kun har været en udklædning.
Det sikre ståsted for hende, kan kun være at kritisere heteroseksuelle kvinder fordi hun derved skyder på majoriteten (de heteroseksuelle) og sit eget køn.
Derved står hendes historie stærkere, for som kvinde legitimerer hun sit kvindesyn (jeg er kvinde, ergo ved jeg noget om kvinder og ergo kan jeg tillede mig at bedømme kvinder). I min forståelse er det en forudsigelig konklusion – der tenderer mod at være en anelse stereotypisk for heterosekuelle kvinder. For på trods af hun temmeligt grundigt levede som mand, så tror jeg ikke det har været muligt temmeligt grundigt at date kvinder – det kan kun primært have været 1 og 2 gangsdate, der ikke krævede den store nærkontakt. Af samme grund kan jeg heller ikke helt tage hendes kvindekonklusioner alvorligt, hvilket ødelægger projektet i sin helhed.
Men det tager ikke fra hende at projektet i sig selv er interessant.
21. juni 2006 17:48
jeg er amfibieseksuel.
22. juni 2006 8:50
EatMyShorts>> Du har hørt for meget på danske politikere, det kunne jo også være at hun rent faktisk var kommet frem til sin konklusion fordi hendes observationer overbeviste hende om det, og ikke fordi hun gik efter den mest sikre mening.
22. juni 2006 8:50
Jeg er forøvrigt aldiseksuel.
22. juni 2006 12:28
Billig…men tysk!
Det er slet slet ikke dårligt…
20. august 2006 12:25
Godt indlæg!! Tak for det. Meget tankevækkende!