Kaffesalonen – en oase på brædder

Jeg har tilbragt de to seneste solskinseftermiddage på Kaffesalonens provisoriske ponton på Peblinge Sø.

Jubelidiot på vej til at falde i vandet
Det er et dejligt sted med udsigt til land, joggere og akavede vandcyklister i søen.
Et par brædder og nogle svaner kan man også altid finde i vandoverfladen.

Søsjov

Jeg kan anbefale at leje en vandcykel for 25 kroner i timen – det er god underholdning for os andre der sidder og diskuterer De Radikales medieforlig og drikke café latte.
Og vi er altid flinke til at holde i ankerkæden til cyklen ved ombord- og afstigning, men opgiv på forhånd at se graciøs ud mens du gør det.

Har du ikke meget fidus til pedalkraft og vil imponere med armmuskler, så er der en enkel robåd til leje. Beløbet er ukendt, men navnet på glasfiberjollen er eksotisk, grænsende til det overoptimistiske.

Loveboat

Ponton – og dog

Underlaget man sidder på er ikke optimalt og lader meget tilbage at ønske i forhold til stabilitet, men grunden til at Kaffesalonens søponton er midlertidig er nu ganske lykkelig.
Den oprindelig ponton og bådebro er blevet fjernet og er ved at blive udskiftet med et nyt arrangement, og det er artige sager der bliver skruet sammen til os: en stor søbundmonteret midterplatform flankeret af to slanke anløbsbroer med rækværk af skagenskryds og hele svineriet.

Jeg har ved selvsyn kunne konstatere at håndværkerne arbejder effektivt på brobyggeriet i mindst 20 minutter af gangen, så mon ikke det er klar til næste sæson. (Ejeren siger at skidtet står klar om 14 dage)

Ved dagens besøg valgte min partner en halv Bodum med standardkaffe, mens jeg selv gik ombord i en politisk korrekt flaske Søbogårdvand.
Kan man holde til søgangen så kan sådan et traktement strækkes til et par timers ophold – og det er da billigt for en flad 50′er.

No related posts.

17 tanker om "Kaffesalonen – en oase på brædder"

  1. Ja – det er egentlig lidt spøjst…

    Jeg har en god ven, som altid refererer til sin lidt for store udhænger som sin ‘kuffert’. Det var fra ham jeg hørte udtrykket ‘Kuffertsalonen’ første gang, og af gode grunde troede jeg, at det var hans egen, firnurlige betegnelse.

    Imidlertid har jeg siden hørt mindst tre andre – helt uafhængig af førstnævnte – som har brugt benævnelsen.

    Den sidste jeg hørte tage navnet ‘Kuffertsalonen’ i sin mund, hævdede da også, at det var et ganske udbredt øgenavn for stedet.

    Om ‘kuffert’ så refererer til, at vommen stortrives under besøg på stedet, kan jeg kun gisne om.

  2. Jeg var lige forbi kaffesalonen for et par dage siden, og kan med let rynket næse meddele at der står 50,- (halvtreds) kroner for en halv times leje af vandcykler eller både…

    Det er nu alligevel en ret pebret pris for at gøre sig selv til grin, hva… Jeg håber jeg har læst forkert

  3. Det kommer vel an på hvilket underholdningsniveau man vil lægge sig på.

    Personligt ville jeg da hellere overvære en vandcykeludflugt, hvor en svært overvægtig herre, placerer sig i siden af cyklen.

    Måske kunne udlejerne lade pontongæsterne betale for de modige vandcyklisters underholdningsbestræbelser. Jeg tror gerne jeg ville give en ti’er.

  4. Ah, det var en idé!
    Alle gæsterne smider i bøssen og så er der gratis vandcykling.

    Med hensyn til placeringen af overvægtige medborgere, så er det rigtigt at der er morskab i en sideplacering.
    Men er du klar over hvor lidt plads der er i midten – og at styrepinden også sidder dér?!

  5. Jeg er glad for, at du kan se ideen med entréindtægter til financiering af vandrytternes underholdningsbidrag (eller er det bidrag til underholdning?)

    Jeg har dog svært ved at forstå, at pladsen i midten er gjort så lille, når det nu er den overvægtigste som skal tage sæde der.

    Og hvordan har designerne af disse cykler mon ræsonneret sig frem til, at den tungeste også vil være den mest egnede som styrmand?

    Forøvrig tror jeg, at man kunne lokke flere ombord i cyklerne, hvis man tilførte et konkurrenceelement.
    Vi mænd er jo pjattede med konkurrencer, hvor vi kan vise alle pigerne, hvem der har den største… intelligens.
    Jeg foreslår derfor, at der indledes en ny tradition for etapeløb for vandcykler; vi kunne kalde det Tour de Peblinge.

    Med sådan et løb kan man sikre, at der hver dag – sommeren igennem – er søstærke ungersvende og piger, som er parat til at tage en tørn med pedalerne.
    Det ligger lige til højrebenet, og mangler kun at blive taget op af en behjertet arrangør med søvand i årerne.

  6. Det var da faktisk lidt af en fed idé…

    Vi kunne arrangere et vandcykelrace…ringe ned og bestille alle vandcyklerne til et bestemt tidspunkt, cykle ned i den ene ende og samle os og så race op i den anden ende og se hvem der kommer først.
    Any takes?!

    Det skal i øvrigt nok passe at det koster kr. 50 i timen at leje sådan en svend og at jeg bare har hørt forkert.

  7. Pingback: oschlag.dk » Burning Bridges

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>