Flere gange om ugen besøger jeg det brugerdrevet online leksikon Wikipedia.
Jeg gør det fordi jeg i tide og utide og i den ene eller den anden sammenhæng falder over et begreb, en begivenhed eller en person som jeg ikke ved en fløjtende fis om.
Eller ikke forstår en fløjtende fis af.
Eller begge dele.
Mine hyppige Wikipedia-besøg er – som så meget andet skrammel i mit liv – styret af lyst og nysgerrighed og – lejlighedsvis…lad mig bare indrømme det, det er vel ingen skam længere og de fleste har det tæt inde på livet i denne postmoderne tidsalder – kedsomhed.
Var besøgene et resultat af en tvangstanke om at slå alt efter som jeg ikke forstod en fløjtende fis af, ville jeg sidde og læse leksikon i døgnets 24 timer.
Trust me.
Denne uges Wikipedia-historie starter med at jeg i god ro og orden sidder og spiser peberbolsjer fra Prima og ser nogle raske afsnit af CBS’ sci-fi serie Threshold.
Ganske harmløs syssel hvis jeg selv skal sige. Og glimrende serie i øvrigt.
Godt og vel fem minutter inde i tredie afsnit hvor lokummet for alvor er begyndt at brænde på for hovedpersonen worst-case-scenario-eksperten Molly Caffrey, bruger hun ordet ‘panopticon’.
Og selv om jeg har hørt ordet før så har jeg ikke en anelse om hvad det egentligt dækker over.
Men se hvad jeg fandt: