Avisbranchen har samlet sig til hvad de ønsker skal være et gigantisk tigerspring; at få os danskere til at kalde mere af vores tid for “avistid”.

De gør det sammen i Danske Dagblade regi på avistid.dk; et glansfuldt website med konkurrencer, lydeffekter og testimonials fra kendte danskere som har overskud til – at læse avis.

Det der indtil videre har slået mig mest er denne kampagnes fokus: Det er et slag i luften for papiravisen som medie.
Ikke som sådan for at få os danskere til at tilegne os viden, reflektere over verdens gang eller deltage i samfundsdebatten via de etablerede medier.

Med andre ord handler kampagnen om at sælge aviser – noget det vist går stadig dårligere med.

Og som sådan er kampagnen skruet ligesådan sammen som de fleste andre kampagner der skal overbevise mig om at købe noget. Budskaberne er de samme: det er smart at læse avis; det signalerer overskud at læse avis; de kendte gør det.

Men et uhørt snævert fokus fra en branche der i den grad er nødt til snart at føle sig presset af alle os andre der publicerer nyheder og baggrundstof i en debatbar, personlig form.

En kampagne som kunne have positioneret dagbladene på den nye scene, bygget bro til nye publiceringsformer og bragt avisredaktionerne ind i kampen, er i stedet endt som en åndløs reklame for et fysisk medie hvis dage er talte.

Kampagnesitet indeholder i øvrigt også en film af Søren Kragh-Jacobsen.
Jeg har ikke set den.
Jeg havde ikke tid til det, desværre; den er pakket ind i Flash, jeg kan ikke gemme den men er nødt til at vente på at den loader i min browser, og efter at have ventet i to minutter slap jeg op for avistid.

I de to minutter var der tikket fire artikler og et podcasts ind via RSS, fra online-medier som jeg abonnerer på og som jeg er fri til at deltage i debatten i – med det samme.

To af artiklerne og podcastet ligger endnu urørte på min bærbare computer, mens jeg skriver dette.
Jeg kommer til dem når jeg har tid til det. Min tid.