I Viktoriagade på Vesterbro ligger et sted som hedder Orient Bar.
Det er sådan et sted hvor pige møder dreng – og så klinger kasseapparatet.

Da jeg her til aften drog hjemad fra Nørrebro – med huen på naturligvis, nattefrosten kan være lumsk – væltede der et par kvinder ud af barens bambusbefængte indgangsportal.
De var ikke specielt orientalske, men det syntes nu ikke at genere dem.

Jeg lounger forbi dem på cykel i slendretempo med fire Pepsi Max i blodet, da den ene glor mig ind i hovedet og råber:

- Man skulle være et dovent svin hvis man ikke lige gad at tage ham dér med hjem!

Jo jo, egokæleri – og så helt uden at bede om det.

Det er ikke noget jeg har råbt højt om, men omvendt er det heller ikke noget jeg har holdt skjult i et forfængeligt håb om at det aldrig ville blive opdaget:
Jeg kører ad Gl. Kongevej hver morgen.

Og i morges på min vej mødte jeg integrationens sande væsen.
Ingen bannere eller kampagner for at lade sine børn forblive i den kommunale folkeskole.
Ingen opråb om flere indvandrere i det danske politi.
Ingen bandbulle mod Hizb-ut-Tahrir.

Næh, foran på kørebanen, i sneglefart, bevægede sig noget som i mistænklig grad mindede om en god, dansk pølsevogn, men som i stedet var en shawarmavogn.

En ombygget skinkekutter der havde solgt sit sidste nisseben med blod og bræk.
Store typer på siden af vognen kundgjorde at herfra blev nu serveret halalslagtet okse og lam og selve vognen blev ført af en mand der havde en anden etnisk herkomst end dansk.

Oh hvilken triumf det bliver at opleve en pølse- og en sharwarmavogn, i fælleskab blokere for trafikken i det københavnske gadebillede.

Stop alle videre integrationtiltag – projektet er lykkedes:
De Fremmede har taget pølsevognen til sig og gjort den til deres egen.

NB. Er der nogle som er friske på at lave en koshervogn?!

Måske Livets Hylde i virkeligheden er en spalte i et dueslag på et offentligt kontor hvor der bliver proppet syltede sager i?!
Fedt at jeg endelig fandt den. Selvom der er en anelse trangt.

Folkeviddet mener ofte at vide at sandheden skal høres fra fulde folk og børn.
Det er naturligvis noget sludder.
Fulde mennesker er netop fulde – fulde af alkohol og vås og vrøvl og verbaliseret tankemylder.
Og børn er per definition en slags uudviklet voksne der intet sandt – endsige fornuftigt – har på hjerte.

Men derfor kan børn jo godt være morsomme og uddele verbale springskaller til højre og venstre – som for eksempel denne eftermiddag hvor jeg sidder og i den grad nyder et glas cola til kr. 22,00 i Churchillparken sammen med min kammarat Tim.

Bordet ved siden af er besat af en mor og hendes datter på 5 år der begge har siddet og nydt solen indtil følgende rappe replikskifte:

Ungen: Moar, skal vi gå nu?!
Moar: Ja
Ungen: Hvorfor går vi så ikke?!

Sådan! Sæt kællingen på plads min pige.

Hvid røg er steget op fra Det Sixtinske Kapel og har bredt sig helt ud på slagmarken; det tidligere medlem af Hitlerjugend, Kardinal Joseph Ratzinger, er blevet udpeget til at pave den.
Se filmen, læs bogen, spis kuglerne.

Herfra ønskes alverdens homoseksuelle og folk med akut behov for abort, held og lykke.

PS. Kære Gud…det startede med at Bering kaldte sig Panzer Pope på messenger og så tog det ene ord det andet. Forlad os vores synder eller noget…vi er relativt unge og uregérlige. Og det var ikke med vilje.

PPS. Kære alle andre end Gud – Panzer Pope er til gratis afbenyttelse og fri spredning.

Foreningen over alle foreninger?!