Ingen slår selve slagene

Den gruppe af mennesker der lejlighedsvis mødes og optræder under det uhyre selvforstående navn Nobody Beats The Beats, er ude og lufte instrumenterne i disse dage.

Sidste uge overhørte jeg dem i VEGA på en – indrømmet – tilnasset billet.
Overhørte, fordi jeg led af slem battle fatigue efter et favntag med Tilværelsen, og det meste af tiden opholdte mig i baren hvor jeg forsøgte at redde sammenfiltrede tråde ud sammen med en kammerat, mens beatet pulsede løs inde i salen.
Livet er en heftig legekammerat til tider.

I aften fik de endnu en chance. Og jeg med.
Scenen var Ungdomshuset på Jagtvej, Nørrebro, som igennem ti år har været min nogenlunde nabo men som jeg besøgte for første gang i aften.
Kr. 60,- for at opleve et imponerende gennem-trashet etablissement med mange gode dyder og gæster, og en helt suveræn optræden af NBTB.
Livet er cheap til tider. Og det er vi andre forrresten også.

PS. Check månen ud – den er vistnok fuld.
PPS. Det er jeg vistnok også.

Miracle Whip™

Selv sorte, tunge, blyholdige, beskidte lorteskyer må vige pladsen et par minutter når jeg vågner op til sådan en besked på mobilen:

A King is Born

PS. Afsenderen er ikke på ferie i Thailand men opholder sig på Hillerød Sygehus.