Bemærk at “alle lovlige dele medfølger“…

Hvis vi nu antager at Achilles var en gemen tyv, så kunne man vel også forestille sig at der fandtes en som var Achilles hæler?!

Så blev det weekend. Og det var i sidste øjeblik, hvis nogle skulle få den venlige tanke at spørge.

Hvordan kan det være at hele idégrundlaget for det såkaldte arbejdsmarked, virker så absurd på mig fra tid til anden?!
Og alt hvad det trækker med sig af morgentrafikal monotomi og rytmisk gentagelse (nå, hende den lyshårede der altid står på toget ved dør 5 på Herlev, har fundet vinterfrakken frem…aha).

Jeg bliver vanvittig i små afdelinger af at have fast arbejde, og uanset hvor udfordrende det er, så får jeg altid lyst til at komme hoppende på tungen ind af døren efter et stykke tid.
Blot for at min entré ikke skal ligne den fra igår. Og i forgårs. Og i forfjors.

Nå, ellers er jeg rimeligt online – som man siger indenfor statspsykiatrien.

Dengang jeg var dreng var jeg tvangsindlagt til at lytte til DR P1.
Her sendtes dagligt 3-4 minutters forbrugeroplysning under titlen; “Vi bruger også…” – efterfulgt af en enkel musikalsk vignet, som vist blot bestod af tre lette slag på et glas med vand. Det var i de glade monopoldage.
Efter slagene på vandglasset blev så dagens forbrugertema nævnt;

- Vi bruger også…*klang*klang*klang*…toiletpapir…
- Vi bruger også…*klang*klang*klang*…tandpasta…

For nu at nævne to yderender af forbrugsskalaen..

Jeg kom til at tænke på den rammende titel – Vi bruger også – da jeg i dag overhørte en telefonsamtale som en kollega havde med en bekendt.

Som det nu er med den slags ufrivillige aflytninger, så foregår de som regel med et halvt øre mens man er optaget af sit eget gøremål. Og eftersom man, i reglen ihvertfald, kun er med på en lytter til den ene halvdel af samtalen, får man sjældent helheden med, men kun detaljer og brudstykker af ordstrømmen:
…nå, sagde han det…jamen hun kunne vel heller ikke komme med?!…og hvordan går det med maven, så?!…nårh, det var synd, men så klager I vel?!

Disse to sidste sætninger fik mig til at spidse ører.
I min forvredet fantasi drejede det sig pludselig om graviditet og barnløshed og kunstig befrugtning…og klager over at resultatet ikke blev et barn som lovet og forventet ved aftalens indgåelse.
Jeg så indre billeder af fortrykte formularer og dramatiske retsopgør.

Men nej, det var ikke blot i min forvredet fantasi at det forholdte sig sådan.
Og jo, fremgik det af den videre samtale, der ville blive klaget til rette myndighed – en verdslig af slagsen.

Vi bruger nemlig også…*klang*klang*klang*…kunstig befrugtning.
Og hvis man ikke ender med at blive til et barn, og komme til verden med de muligheder der nu gemmer sig hér, så risikerer man simpelthen at ende som en klagesag.

Hvad man ikke har i håret, må man ha’ i huen.
Årets hovedtøj er indkøbt. Vi ses derude.

DR1 genudsender i disse dage Duksedrengen – en tv-serie i 6 dele af Peter Gren Larsen, som blev sendt i 1989.
Tune ind kl. 17.30 de næste to dage for at få de sidste afsnit med.
Det er dansk. Det er cool.

…Peter Gren Larsen er i øvrigt også kendt under navnet “Dr. Frank”…for dem som kan huske det.