Her går det godt…
30. august 2004 kl. 16:32Man ved at det streetwise semi-seksuelle budskab ikke rigtigt er feset ind hos hende, når den pige man anråber “Hej ho” på messenger, svarer med et “Ohøj skipper”…
Man ved at det streetwise semi-seksuelle budskab ikke rigtigt er feset ind hos hende, når den pige man anråber “Hej ho” på messenger, svarer med et “Ohøj skipper”…
Lasse Rimmer omtaler Edinburgh Festival Fringe hvor der blandt andet er dansk repræsentation af stand-up komiker Carsten Bang, for hvem det er lykkedes at få en af sine vittigheder på en top 50 liste over de bedste jokes på festivalen.
Stor dansk eksportfremmende præstation, men jeg faldt mere for en uoversættelig joke længere nede på listen, angiveligt fremført af en Marcus Brigstocke:
I realised I was dyslexic when I went to a toga party dressed as a goat.
Det er fandme go’ ordblindehumor.

Om 30 minutter lyder startbeatet til Public Service vol.1 – en elektronisk festival i tre døgn arrangeret af Danmarks Radio og alle de andre nordiske radioer for vores fællesnordiske licensmidler.
Det hele er møggratis og med mindre man er sortseer så kan man møde op med hvid samvittighed i området ved Strandgade 100 på Christianshavn. Det er derude hvor Luftkastellet snart bliver nedlagt.
Jeg er at finde derude fra kl. 17.30 i dag hvor Lars B’s og Mikkas har deres livedebut med projektet Def Jaguar – ikke at forveksle med et aldrende rockband hvor trommeslageren kunne bruge en hjælpende hånd.
Festen fortsætter weekenden igennem på Københavnske natsteder, såsom VEGA, RUST, Stereobar, med flere.
Sød sugarmama søges til weekendens udskejelser, i øvrigt.
Min lomme er flad, men der er mulighed for bule på midten.
Webmercial har gjort en fantastisk opdagelse:
De Olympiske Lege som i år afholdes i Grækenland (og kun må omtales som “Athens2004″…altså legene…ellers falder der brændende fakler ned)…nå men altså, de hersens gymnastiske udfoldelser hvor alverdens nationaliteter dyster sammen i fredelig ko-eksistens om intet andet end æren i et fordoms- og dopingfrit miljø, de lege dér, dem er der altså nogle regler for hvordan man må linke til.
På internettet.
Ja, det er ikke bare sjov og fisse det hele.
Sportsmand som jeg er, tøver jeg ikke med at linke til De Oplympiske Lege i Grækenland 2004s hjemmeside…erhm…Athens 2004s hjemmeside, og har i husfredens ånd sendt Webmercial en mail, om det er i orden at jeg linker til ham og bruger dele af den grafik som han selv har lavet med dele af den grafik som De Oplympiske Lege i Grækenland 2004…erhm…Athens2004 har lavet som at man gerne må bruge hvis man linker til dem.
Og husker at sende en forespørgsels til dem:
Dear Miss/Mrs/Mr,
I am a new person to internet so I think I better ask before I link to your homepage as of your policy regarding hyperlinking on your homepage of Athens 2004.
Description of site: The officlal homepage of the Olympic Games (my own homepage is about me and my cats, Tia and Phoenix)
Reason for linking: I like games
Unique URL: www.athens2004.com (my own URL is: www.oschlag.dk)
Publishing period: Medio 2004 to medio 2008
Contact point: Joachim Oschlag, Halmtorvet 16, 5. tv., Denmark
Ah – så er jeg vist ved at være ved vejs ende – dagens link er på plads og alle juridiske eventualiteter er dækket ind. Det føles nu rart, og helt In the True Spirit of the Games.