Jagten på Champ

Masser af Sol men ingen Champs

Her i den pludselige sommervarme er jeg blevet afhængig af en bestemt øl: Erdinger, som herhjemme nok er mest kendt for sin weissbier i 0,5 liter flasker.
Og der er blevet skrevet om hvordan sådan én skal skænkes.

Men jeg er faldet for Erdingers filtrerede Weißbier i 0,33 liter flasker – Erdinger Champ.
Der er twist-off kapsel på dyret og en kapselåbner i bunden af flasken.
En øl der er sjovest at åbne sammen med andre.
Men svær at få fingre i.

Et opkald til Theobrands A/S som importerer Erdinger i Danmark, gav mig en liste på 3-4 steder i København hvor jeg måske kunne finde den.
Men en cykeltur i solskinnet gav desværre intet resultat.

Jagten fortsætter i morgen i den lokale Irma, som skal overtales til at bestille en kasse hjem til mig.
De har den nemlig forsøgsvis i sortiment i visse butikker.

Charlie (still) don’t surf

Optagelserne tog 16 måneder. I stedet for de planlagte 16 uger.

Den centrale skuespiller blev fyret. En uge inde i optagelserne.

Den indskiftede skuespiller fik et hjerteanfald under optagelserne, som måtte sættes i bero.

Den værste tyfon i 40 år raserede og ødelagde flere måneders arbejde.

Den filippinske regering skulle bruge sin udlejede helikoptere til at nedkæmpe oprørere – midt i optagelserne.

Prisen var 31 millioner dollars. I stedet for de budgetterede 12 millioner dollars.

Den var fire år undervejs.
Så meget forsinket at pressen til sidst skrev “Apocalypse When”.

Og instruktøren udtalte år senere:

We made Apocalypse the way Americans made war in Vietnam:
There were too many of us, too much money and equipment – and little by little, we went insane.

I går faldt jeg over 2001 udgaven af Willard, Kilgore og Kurtz.
Og budskabet er stadig det samme:

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

…måske.

Ebberød Bank

Efter at en massiv politisk storm har rejst sig mod det nye, billedeløse Dankort, er pengeinstitutterne kommet på banen med en løsning:

- Et ID-kort med billede til kr. 175 som forevises sammen med Dankortet.

Jeg ser frem til billedeløse pas og kørekort med tilhørende ID-kort.

Måske der heller ikke er langt til det adresseløse sygesikringsbevis, med tilhørende adresse-ID?!

(Kilde: P3 Nyhederne, kl. 11.00)

Udgivet i Ikke kategoriseret | 6 svar

At søge trøst i litteraturen

Science fiction forfatteren Ray Bradbury beskriver i indledningen til sin novelle “Solkuplerne” fra 1951, på vådeste vis den danske sommer 2004:

Regnen blev ved. Det var en silende regn, en evindelig regn, en kogende og dampende regn; det var støvregn, byger, springvand, piskeslag mod øjnene, understrøm om anklerne; det var en regn der druknede al regn og erindringen om regn.

Originaltitel “The Long Rain”; oversættelse Arne Herløv Petersen 2002