Antihundegruppen
torsdag, 11. marts 2004 kl. 9:23
Jeg har en nabo. Han har en hund.
Ingen af os ved om det er lovligt at holde hund i ejendommen – heller ikke vores udlejer er helt klar over det. Udlejeren er nemlig sådan lidt en slatten banan, så han gider ikke beskæftige sig med hundetilladelser og sådan noget. Det må være helt op til beboerne. Det er ikke hans ansvar for han er sådan en slags liberal mand.
En dag sender jeg et brev til min nabo. Jeg skriver at han øjeblikkeligt skal fjerne sin hund – fordi at jeg siger det. Og så skal han skrive under på at han aldrig har måtte holde hund, og skrive under på at han aldrig vil holde hund igen. Uanset hvor han bor.
Samtidig fortæller jeg ham at udlejeren er ligeglad med hvad jeg render rundt og laver og jeg har masser af penge til at købe ham ud af ejendommen og jeg har masser af venner der kan komme efter ham hvis han ikke gør som jeg siger han skal gøre.
Jeg fortæller ham også at jeg har nogle hemmelige fotos jeg har taget af ham og hans hund mens de har gået en luftetur.
Man kan ganske vist ikke rigtigt se hans ansigt på billederne, og hunden er også lidt svær at genkende.
Men sådan er der jo så meget.




11. marts 2004 16:43
Ok:-) Good one….Jeg skulle lige til at blive vildt forarget, jeg er jo selv lykkelig hundeejer, men så slap du for balle denne gang!
11. marts 2004 18:57
Jokke du er en meget meget syyyyg mand ;-)
11. marts 2004 18:58
Men bortset fra det så er det en meget mget syyyg sag :-(
11. juli 2006 0:02
[...] Læs og lær hvor du finder god musik som du gerne må dele med din nabo. Uden at den står på bøllebank fra Antihundegruppen. [...]
21. juli 2006 12:05
[...] Det er ikke første gang dyreriget er er blevet brugt til at illustrere den slags absurditeter; Læs f.eks Joachim Oschlags lignelse om AntiHundeGruppen. [...]
8. november 2007 17:22
[...] og brug den som du vil… (…går jeg ud fra…så kom ikke rendende til mig hvis Tæskeholdet kommer efter [...]