Sexbrevsprækken

imageSexbrevsprækken er tilbage efter et stykke tid hvor alles sexliv tilsyneladende ikke har givet anledning til gode spørgsmål eller opklarende råd – et sundt forårstegn.

En kvindelig læser som ønsker at være anonym og som har momental mangel på bar-erfaring har spurgt:

- Signalerer man at man er single og klar til sjov hvis man som mand sidder ved bardisken på en bar?

Spørgsmålet gives hermed videre til det kompetente forum af besøgende af begge køn:
Hvad er din erfaring med mænd som sidder ved baren – eller hvordan er din indstilling som mand?

Sjex an de shitty

imageJeg så Sex and the City i aften sammen med en som bestemt mente at det var et godt scoretrick hvis jeg kunne tale med om serien når jeg var på date.
Og sex ville være så sikkert som Amen i kirken hvis jeg kunne lære at udtale [kawri bratsjå] i en brandert…som om jeg kunne finde på at være beruset på date!

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 svar

Ugens ulovlige –>

Den originale filmmusik til filmen Pelle Erobreren blev skrevet af Stefan Nilsson.
Og det er godt at den blev det.

Jeg investerede i soundtracket på CD i en ung alder. Det bestod af blot seks kompositioner, og var pakket grimt ind i et paphylster, der – måske i filmens ånd – absolut ikke signalerede ekstravagance.

Musikken er smuk og hjerteskærende, så skal du ud og spille fandango senere i dag, så spring den over.
Lyt i stedet til den i morgen søndag…med en reflektorisk attitude.
Det var en ordre.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 4 svar

Morgenbollepose

image
Der har det seneste døgns tids udfoldet sig en polemisk diskussion om hvorvidt jeg som cyklist og lejlighedsvis alkoholiseret søvngænger må udtale mig om trafikale forhold.

Efter i morges at have modtaget en fyldig morgenbolle i ovenstående pose, fra Københavns Kommune, føler jeg mig sprængfuld af vitaminer og er klar til kamp mod Kai Ikast og andre bønder der ønsker en snak om fremtiden for motorvejsnettet i Jylland eller en fast forbindelse over Femernbælt.

PS. Jeg har skam kørekort til både kategori B og C og HAR således givet mit bidrag til såvel tilsvining af miljøet (og bløde trafikanter) som mislighold af fartgrænserne…det foregik for mestendels i Aalborgområdet (hvor jeg ikke tør komme mere).

Udgivet i Ikke kategoriseret | 4 svar