A trip down Memory Lane
mandag, 29. juli 2002 kl. 22:05
En aften i de gamle venners tegn – eller skød, fristes jeg til at sige. For der er en dejligt præ-infantil sikkerhed forbundet med at være sammen med ens rigtig gamle venner. Med mine ihvertfald. Blot sidde på en eller flere tilfældigt valgte restaurationer og beværtninger aftenen igennem; spise, drikke og tale. Dizze, grine, genopleve og genforstå. Gamle dage. Alle kender alt til alles minder.
De nye dage handler formestedelen om forestående huskøb i provinsen og det generelle søvnunderskud som spontant opstår ved familieforøgelser.
Men det er de gamle dage som rigtigt trækker mundvand, og al den snak om oplevelser som ér oplevet og genoplevet, vækker en særligt kraft til live
Et vortex – et ormehul – som med vældig kraft suger os alle ind i en parrallel verden hvor tiden styrter afsted, står stille og sågar går baglæns – på én og samme gang.
Tidsopfattelse falder i to hovedgenre – cirkulær tid eller liniær tid: tid som gentager sig – og kommer tilbage som en boomerang – eller tid som sekund for sekund stødes ud i det tomme rum på sin uendelig rejse igennem universet.
Vælg selv.
Men på en sær vis opleves disse gensyn med vennerne altid både som en tid der kommer tilbage til mig, og som tid der forlængst er gået fra mig.
Og dét gør mig urolig.



