Dagen i dag
31. juli 2002 kl. 22:04I dag er det 36 år siden at en Charles Joseph Whitman dræbte 15 tilfældige medstuderende med en riffel på University of Texas, USA.
Og nej, han spillede ikke for meget computerspil.
I dag er det 36 år siden at en Charles Joseph Whitman dræbte 15 tilfældige medstuderende med en riffel på University of Texas, USA.
Og nej, han spillede ikke for meget computerspil.
Der er mange gode grunde til at bo på Nørrebro. For eksempel koster en falafel sjældent over en 10′er, og så har vi glade beboere spændende arrangementer såsom økologiske Torvedage på Blaagårds Plads.
Hmmm…
Nuvel – omtalte plads bliver søndag rammen om en anden form for arrangement, idet den selvbestaltede forkynder med det borgerlige navn Moses Hansen, gæster bydelen sammen med sit kors og trækker op til 5 dages Nørrebronx-demo imod Islam.
Se, det har fået sognepræsterne og andet lokalt godtfolk på Nørrebro vækket fra middagsluren. Præsterne har skrevet et fælles åbent brev på bydelens vegne (og tak for det) hvori de forklarer at Moses ikke er velkommen, og bydelens helt egen Rune-et-eller-andet-og-jeg-vil-fandme-gerne-HØRES fra bydelens helt eget folketingsvalgopstillingsberettiget parti, Integrationslisten, er faret i dagspressen med udtalelser om at Moses er en idiot men at dette må tages meget alvorligt.
Alt dette sikkert det samme som vi kommer til at høre fra Moses Hansens mund, blot om muslimerne; jeg synes I er nogle idioter, og kom ikke her!
Hmmm….
Det er derfor mange år siden jeg holdt op med at tage notits af folk som hader andre folk fordi de hader nogle andre. Kald mig kynisk – ja, kald mig hvad som passer lige præcist dig – men jeg orker det simpelthen ikke. Det er den samme mølle. Folk råber og skriger af hinanden, slæber rundt på kors, opstiller støttelister og udleverer i al almindelighed deres lyst til at ville synes noget om nogle andre.
Hvis læseren tillader plads til min egen ubeskedne recept: Jeg opdyrker min (in)tolerance i det små og i al venskablighed; min nabo (som bliver udskiftet cirka hvert andet år) hilser jeg altid pænt på, og byder såmænd også gerne på cigaretter og en sludder i gården – uden smålig skelen til etnisk oprindelse eller eventuelt tvivlsomt tilhørsforhold til Farum kommune. Synes jeg vedkommende er en idiot, så stopper jeg øjeblikkeligt både samtale og smøg-leverance.
Men jeg kan allerede høre argumentationen klinge hult i mine ører:
- Ja ja, godt nok, men hvis VI ikke var her og råbte vagt i gevær, så skulle du bare se verden gå af helvede til!
Jeg nikker træt, og får faktisk en stor lyst til at se hvordan det mon ville gå…
En aften i de gamle venners tegn – eller skød, fristes jeg til at sige. For der er en dejligt præ-infantil sikkerhed forbundet med at være sammen med ens rigtig gamle venner. Med mine ihvertfald. Blot sidde på en eller flere tilfældigt valgte restaurationer og beværtninger aftenen igennem; spise, drikke og tale. Dizze, grine, genopleve og genforstå. Gamle dage. Alle kender alt til alles minder.
De nye dage handler formestedelen om forestående huskøb i provinsen og det generelle søvnunderskud som spontant opstår ved familieforøgelser.
Men det er de gamle dage som rigtigt trækker mundvand, og al den snak om oplevelser som ér oplevet og genoplevet, vækker en særligt kraft til live
Et vortex – et ormehul – som med vældig kraft suger os alle ind i en parrallel verden hvor tiden styrter afsted, står stille og sågar går baglæns – på én og samme gang.
Tidsopfattelse falder i to hovedgenre – cirkulær tid eller liniær tid: tid som gentager sig – og kommer tilbage som en boomerang – eller tid som sekund for sekund stødes ud i det tomme rum på sin uendelig rejse igennem universet.
Vælg selv.
Men på en sær vis opleves disse gensyn med vennerne altid både som en tid der kommer tilbage til mig, og som tid der forlængst er gået fra mig.
Og dét gør mig urolig.
Det kan da umuligt kun være mig som hader de danske tv-nyheders vejrprofeter.
Ikke alene laver de et 4,45 minutter langt show ud af information som typisk fylder 40 millimeter spalteplads i avisen – vi skal også trækkes med vejrets historie, vejret på Grønland, solbadningstips….og altsammen sendt i et multi blue-screen helvede af bølgende diagrammer og bølgende kornmarker og bølgende kvinder.
Og i dag kunne en velop- og udlagt Charlotte Autzen fra TV2 så fortælle os lægfolk at vi havde haft det meteorologer kalder ‘en ægte sommerdag’. En oplysning der nok kom bag på de fleste insolationsfængslede danskere.
Vil du skide i det 21 grader varme hav som omgiver Kongeriget!